Skip til hoved indholdet

Er du ved at flytte ind eller ud? Har du spørgsmål omkring indretning af din bolig, betaling af din husleje eller vil du læse om de muligheder, der er ved at bo til leje? Find oplysningerne her.

Skadedyr i boligen

Gå tilbage

Skadedyr er en betegnelse for alle dyr, der generer eller er til fare for mennesker og ejendomme. Hvis du som lejer bliver generet af skadedyr eller insekter i dit hjem, så kan det være nødvendigt at bekæmpe dem. Der er forskel på, hvor skadelige insekter og skadedyr er.

  • Skægkræ ligner sølvfisk, men er større, brune og har lange antenner og haletråde. Modsat sølvfisken har den ikke brug for fugtige omgivelser, men lever godt i temperaturer på 20-25 grader, så den kan være i hele huset.

    Skægkræ er sværere at slippe af med end sølvfisk, hvis først den er sluppet inden for i boligen.

    Skægkræ er skadedyr. Kontakt Kundeservice, så snart du ser den første.

    Tag gerne et billede og send det til post@ungdomsbo.dk.

    Skægkræet er ikke farligt for mennesker eller dyr, men den kan gøre skade på din bolig, og det kan føles meget ubehageligt at have dem i boligen. Skægkræet kan kravle lodret og derfor finder du dem også på borde, vægge, i skabe og reoler.

    Skægkræ holder af at gnave særligt i papir, og du kan opleve skader på fx bøger, tapet, malerier og billeder. Skægkræ trives rigtigt godt i mørke og lune omgivelser.

    De elsker stivelsesholdige fødevarer som fx. mysli, mel, sukker og gryn og derfor kan du finde dem i køkkenskabe og skuffer. Pak al mad i poser eller bokse med låg.

    Du bør altid smide madvarer ud, som du finder skægkræ i, da insektet kan have kravlet i dine afløb og måske bringer bakterier med sig.

    For at undgå at skrægkræ flytter ind, er det en god ide, at du tjekker de ting, som du tager med ind i dit hus udefra, og som kan være oplagte gemmesteder for skægkræ. Tjek ting du får leveret i pap - online køb, supermarkedsvarer, måltidskasser -for dyr og æg og smid pappet ud med det samme (æg er meget små og svære at få øje på).

    Husk grundig og hyppig rengøring - kom bag komfuret, i skuffer og bag skabe. Det er bedre at støvsuge end at vaske gulv.

    Det kan du selv gøre

    1. Undgå fugt i hjemmet og hold en luftfugtighed på max. 50% i lejemålet.
    2. Luft hyppigt ud - gerne et par gange om dagen.
    3. Få varmet dit hjem op.
    4. Støvsug og gør rent generelt og få alle sprækker og revner med langs panelser mm. - hvis du får støvsuget skægkræ op, er det vigtigt at du tømmer støvsugeren/støvsugerposten udenfor.
    5. Skil dig af med de madvarer, som skægkræ er gået i og vask skabe og hylder grundigt.
    6. Sørg for at pakke dine tørre madvarer såsom mel og gryn ind i lufttætte bøtter - dette gælder naturligvis alle madvarer generelt.
    7. Hvis du får pakker leveret til dit lejemål, skal du være opmærksom på, at pap og papir fra fremmede steder, kan være årsagen til at skægkræ kommer i dit hjem. Sørg for at skaffe emballage generelt af vejen og støvsug efter udpakning.
  • Sølvfisk og skrægkræ udgør ingen helbredsrisiko. De kan kun skade nogle af dine ting - fx bøger og tapet - og kun hvis der er rigtig mange af dem. Men du bør gøre, hvad du kan for at slippe af med dem og særligt skægkræ, som er næsten umulige at få bugt med, hvis der først er mange af dem.

    Sølvfisk

    Sølvfisk kan kun leve i fugtige forhold. Derfor ser man dem også mest i køkkener og badeværelser. Du bekæmper sølvfisk ved at slippe af med fugt. Sølvfisk spiser stort set alt med stivelse blandt andet papir og pap, hvis det er fugtigt. Men også mange slags fødevarer som mel, brød, kaffe og sukker falder i deres smag. De kan også finde deres føde i husstøv.

    Det kan du selv gøre

    • Grundig og hyppig rengøring og hellere støvsuge end gulvvask - husk at holde køkkenbordet fri for krummer.
    • Grundig udluftning med gennemtræk flere gange dagligt, og især efter du har lavet mad.
    • At tørre af, når du har været i bad
    • At pakke al mad i lufttætte beholdere.
    • At bære alt skrald helt ud - og husk knude på skraldeposen

    Hvis der er mange dyr efter du har prøvet alle de ting, skal du kontakte Kundeservice. Det kan være nødvendigt med skadedyrsbekæmpelse eller at se på, hvor fugten i din bolig kommer fra. 

  • Hvis du har mistanke om, at der er væggelus i din bolig, skal du kontakte Kundeservice med det samme. Væggelus spreder sig nemlig hurtigt til andre boliger og skal bekæmpes af professionelle. Kundeservice kontakter derfor en professionel skadedyrsbekæmper.

    Det er vigtigt, at du følger alle anvisninger fra Kundeservice og skadedyrsbekæmperen.

    Det er din boligforening, der betaler for bekæmpelsen, så du skal ikke selv have penge op af lommen. Men hvis problemet med væggelus fortsætter, og du ikke følger anvisningerne, kommer du selv til at betale for at få gjort noget ved væggelusene.

  • Køb musefælder. Hellere 2-3 fælder for meget end for lidt, og vælg en kraftig model, gerne af samme type som dem, der sælges til bekæmpelse af rotter. Det gør det mere sandsynligt, at fælden slår musen ihjel med det samme og ikke kun lemlæster den. Placér gerne fælderne i skabe, langs vægge eller andre steder, hvor det er oplagt, at musene kunne tænkes at bevæge sig.

    Hvis du bruger en fælde, der kun fanger musen uden at gøre skade på den, skal du slippe musen ud i naturen langt fra ejendommen, gerne længere ene 500 meter væk. Ellers er der stor sandsynlighed for, at den ganske enkelt finder "hjem" igen.

    Lokkemaden må gerne have kraftig duft og være let at mase fast omkring udløser mekanismen. Mange bruger rosiner, spegepølse, peanutbutter, nødde- eller figenpålæg osv. Derimod er ost - uanset hvad tegnefilmene så måtte påstå - temmelig uegnet, da det hurtigt tørrer ud og mister sin aroma.

    Har du mange fælder, kan det være en idé at variere lokkemaden en smule.

    Kontakt Kundeservice, hvis det ikke lykkes at fange dine mus.