Uanset om du søger familiebolig (gælder også for par og enlige) eller studiebolig er det nødvendigt at du skriver dig på ventelisten. Når du har skrevet dig op vil du herefter modtage tilbud via e-mail, såsnart der kommer nye ledige boliger, som stemmer overens med dine ønsker. Vær opmærksom på at der kan være lang ventetid på en bolig, da alle boliger udlejes efter anciennitet (den tid du sammenhængende har stået på ventelisten).
Husk, det er gratis at søge studieboliger, mens det koster 200 kr. at blive skrevet på venteliste til at søge familieboliger hos enten Boligforeningen Ungdomsbo, Boligforeningen Nybo eller Esbjerg Sociale Byggeselskab.
Når der er gået et år fra din indmeldelse modtager du en opkrævning fra os på 160 kr. i årligt ajourføringsgebyr. Prisen er den samme - uanset om du ønsker at være aktivt boligsøgende eller ikke boligsøgende. Den årlige ajourføringsbetaling sikrer din placering på ventelisten.
Det er valgfrit om du ønsker at forny dit ventelistenummer, men stopper du med at betale, bliver du slettet fra ventelisten og skal starte forfra med en ny opskrivningsdato.