Skip til hoved indholdet

Som beboer i boligforeningen har du mulighed og ret til at foretage forbedringer og forandringer i din bolig. Det kræver dog, at arbejdet er "håndværksmæssigt korrekt" udført.

Som beboer i boligforeningen har du mulighed og ret til at foretage forbedringer og forandringer i din bolig. Det kræver dog, at arbejdet er "håndværksmæssigt korrekt" udført.

Råderet - inde i boligen

Råderet inde i din bolig består enten af en forbedring eller en forandring af din bolig. For begge arbejder gælder det, at du selv rekvirerer håndværkere m.v., og selv finansierer udgiften.


Forbedringsarbejder forøger boligens værdi og giver dig ret til godtgørelse, når du vælger at fraflytte boligen. Det er vigtigt, at du husker at ansøge inden du går igang med arbejdet. Du kan benytte ansøgningsskemaet på www.ungdomsbo.dk/minside


Boligforeningen vender tilbage til dig, når ansøgningen er behandlet.

Råderet - udenfor boligen

På et afdelingsmøde kan lejerne beslutte, at der kan gennemføres forbedrings- og forandringsarbejder uden for selve boligen. Her tænkes på arbejder som f.eks. en overdækket terrasse, opførelse af en udestue eller et haveskur. Arbejder som vil være til gavn for den enkelte lejer og ikke nødvendigvis for alle andre i afdelingen.

Det er vigtigt, at du husker at ansøge om dit arbejde, inden du starter. Benyt vores online blanket, som du finder på www.ungdomsbo.dk/minside. Boligforeningen vender tilbage til dig, når ansøgningen er behandlet.

Vi vil gerne gøre dig opmærksom på, at det altid er nødvendigt at ansøge om tilladelse til at opføre ekstra bygninger, som eksempelvis haveskur, overdækning af terrasse, drivhus og lign. i forbindelse med dit lejemål.

Det er også vigtigt at gøre opmærksom på, at boligforeningen skal følge nye regler fra kommunen for at få godkendelse til at opføre ekstra bygninger, idet de ekstra bygninger bliver medregnet i det samlede areal for alle ekstra bygninger i hele afdelingen, som hører under én og samme matrikel nr. Disse regler inkluderer også krav om brandcertificering.

Desværre har disse nye krav medført, lange ventetider på behandling af disse byggesager, da de ikke kan behandles inden der foreligger en ny vejledning, som i øjeblikket er under udarbejdelse af de offentlige myndigheder.