Seneste nyt

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har på baggrund af den kommende rapport om Genhusning af beboere i omdannelsesområder, talt med boligsocial vicevært Pia M. Aalund.

Genhusning: "Vær til rådighed før, under og efter flytningen"

CFBU har på baggrund af den kommende rapport om Genhusning af beboere i omdannelsesområder, talt med boligsocial vicevært Pia M. Aalund, Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg. Pias område dækker Stengårdsvej nr. 8-142, som i 2018 har rubriceret som hård ghetto. Pia har en fireårig projektansættelse og har ca. 2 år tilbage. Hun er ansat som boligsocial vicevært gennem den boligsociale helhedsplan, og står for arbejdet med relationer til de beboere, hvis boliger skulle rives ned og som skulle genhuses. Udover det skal hun også "være der" for de øvrige beboere. Men fokus har været på de, der skulle genhuses. Ud af 579 boliger skal 116 rives ned ud fra den foreløbige plan, 75 boliger er revet ned, og flere står for at skulle nedrives. Pia arbejder og har kontor i bydelshuset, hvor der er varmemester, børnehave, klub, nærpoliti og et bydelsprojekt samt tilhørende lokaler, hvor der foregår faste aktiviteter og arrangementer og 20 frivillige er tilknyttet. Der er stor forskel på boligområderne, og hvordan de oplever genhusningsprocessen. Det her er et eksempel:

Kan du kort beskrive, hvordan genhusningen i dit område er forløbet?

• Da vi vidste, at beboerne skulle flytte ud af deres boliger, omkring halvandet år før, begyndte vi at tage de første indledende samtaler med dem. Dels for at lære beboerne bedre at kende, og dels for virkelig tage os tid til processen. Der ligger også en tryghed i, at mange kendte mig i forvejen: Det er ikke bare at få en ny bolig, det er jo folk, som skal rives op med ”rode”, og det er hele deres fundament. Det har jeg prioriteret rigtig meget tid på, herunder at lære dem at kende, og høre, hvad de har af udfordringer og ressourcer, og hvad den enkelte skulle have hjælp til. Det betyder også at jeg lært dem godt at kende, som betyder rigtig meget, når man står i selve flyttesituationen: At man kender lige lidt mere til dem, og deres baggrund, end bare selve flytningen.
  
  
• Vi indkaldte også beboerne til et fællesmøde, så alle fik en orientering om, hvad planenerne var. Hele området bliver jo berørt, når det sker, og det giver utryghed for alle, selvom de havde set den foreløbige plan. Vi udarbejdede også mange spørgsmål og svar om processen, som ligger på vores hjemmeside. Løbende udarbejdede vi også nogle informationsbreve om status, også selvom der ikke var noget nyt at informere om, men det var et ønske beboerne havde, og som gav dem en tryghed. Man går lidt i et vente-limbo inden de respektive godkendelser til nedrivning og genhusning bliver givet: Vi vidste, hvad der skulle ske, men vi vidste ikke, hvornår det skulle ske, og hvornår pengene landede til processen. Jeg var hele tiden i området, så man kunne til enhver tid ringe til mig, og få besøg igen, hvis der var noget. Boligforeningen Ungdomsbo ønskede og ønsker som lokal boligforening, at være i tæt dialog med deres beboere og skabe den tryghed og nærhed der er brug for.

Hvilke positive og negative erfaringer har du gjort dig?

• Det at beboerne havde en fast kontaktperson var rigtig godt, også at vi havde en løbende kontakt. Vi havde så også selve flyttesamtalen, hvor vi planlagde selve flytningen, når vi havde fundet noget, der matchede de pågældende beboere. Altså kontakt før, under og efter flytningen. Jeg kontaktede dem også efter flytningen for at få en opfølgningssamtale i deres nye hjem, og så har vi afholdt Gensynskaffe, hvor alle de genhusede beboere havde mulighed for at mødes. Og jeg har stadig nogen, som lige kan finde på at ringe til mig eller komme forbi mit kontor og sige ”hej” og få en lille snak, det giver dem en vis tryghed. Det har været vigtigt for vores beboere. Det er jo ikke kun deres fundament, der er også andre ting i rygsækken, som kommer ud i sådan en proces, ikke mindst følelser, som kommer op til overfladen. Det er vigtigt at kende deres relationer, så det ikke kun handler om flytning. Det har været utrolig positivt, at vi er tæt på, og i en dialog som giver nærhed og tryghed i en svær situation.
  
  
• Umiddelbart synes jeg ikke der har været så mange negative oplevelser, når man tænker på, hvor voldsomt det er. Overordnet har det været en positiv proces. Skulle man sige noget negativt, er det omkring ventesituationen: man ved, at det skal ske. Og når den endelige godkendelse så kommer, er processen ikke særlig lang. Vi begyndte at genhuse i juni, og de sidste var ude af deres bolig i december 2021. For nogle hjælper det ikke, at man har længere tid til den proces: når det hele er godkendt, synes jeg at rammerne er med til at gøre, at det går lige lovligt stærkt.

I har ikke hyret eksterne konsulenter ind til opgaven?

• Nej, det har vi ikke, og det er netop sat i relation til det, som jeg lige har beskrevet i forhold til de positive oplevelser, som vi har haft med beboerne. Dét med, at der er én herude fast dagligt i området, som man kan tage fat i, er vigtigt: jeg har hørt fra andre projekter, at konsulenterne kommer et par gange om ugen, Her kendte de mig jo forvejen, da jeg har haft min gang her fysisk i helhedsplanen fra 2016-2020. Ungdomsbo valgte at sige, at de ville have deres ”egen” fra området, som beboerne kender, og som ikke forsvinder lige efter de er flyttet. Det har været rigtig vigtigt for Ungdomsbo, at det ikke bliver centraliseret, men netop at være i tæt dialog med deres beboere og skabe nærhed og tryghed.

Når de nu er kommet på plads i deres nye bolig og fasen med en ikke ubetydelig følelse af usikkerhed er overstået – hvordan ser beboerne så på hele genhusningen?

• De er stort set alle sammen tilfredse med processen, det har de opfølgende samtaler med dem vist. Der har været få praktiske ting, så som misforståelser med flyttefirmaet, men alt i alt, viser vor undersøgelse, at de har været tilfredse.

Hvordan synes du dialogen med beboerne har været?

• Der har været tid til at snakke med beboerne, og lytte på de frustrationer, der er kommet, så jeg synes faktisk, at dialogen har været rigtig god, der har været den nærhed og tryghed, som der har været brug for, og som vi ønskede at give beboerne.

Hvordan har I fulgt op på beboernes ve og vel efter flytningen?

• De er alle blevet tilbudt en personlig opfølgende samtale. Så har der været tilbud om gensynskaffe med deres gamle naboer, nogle har jo boet mange år i samme opgang. Og ved gensynskaffen har vi inviteret alle ind til at møde hinanden, netop lige for at runde genhusningen af, så de ikke føler, ”at nu er vi bare flyttet ud, og så er vi glemt”. At vi husker dem, og de bliver værdsat, og det oplever jeg, at de modtager positivt. Ikke alle dukkede op, men de har i hvert fald fået tilbuddet. Det betyder meget, og er en god afslutning på det, og så er den rundet af, og de kan altid ringe til mig.

Vores rapport viser, at boligorganisationerne ser store udfordringer i at løse genhusningsopgaven – hvordan har det været for Ungdomsbo i Esbjerg at skulle løse denne opgave?

• Det giver jo mange ekstra opgaver, og skaber naturligvis noget utryghed for beboerne i hele området. Det kan jo også påvirke udlejningen i området – der er folk som ikke vil flytte hertil, og det skaber tomgang: Hvad er det der skal ske i området? Selvom der ligger en forventet plan, så gør det noget ved hele området, det giver jo også en stigmatisering, at området får sådan et stempel. Det har også krævet noget information og forklaring til de beboere, der troede, at det var noget som boligforeningen havde fundet på. Nogle frustrationer er jo også gået ud over personalet, indtil de får forklaret, at det det er ikke os, som har besluttet at rive boligerne ned. Og så der er masse ekstra administrativt arbejde og udgifter forbundet med processen. Men jeg synes, at Ungdomsbo har løftet opgaven rigtig godt, og virkelig har fokuseret på det som er vigtigt, nemlig tid, tæt dialog og nærhed.

Har du gode råd til andre som er i en lignende proces?

Du skal være ude i god tid, og lære beboerne rigtig godt at kende, tag dig tiden til dem. Ikke kun det der, at det kun er en flytning. Vær til rådighed før, under og efter flytningen. Og dialogen. Det har betydet allermest, og det får jeg også at vide af beboerne, det er også min egen opfattelse.