Vi opfører 90 nye boliger
Gå tilbageByråd godkender helhedsplan for bydel
Ungdomsboliger kommer til at være i fokus for området
Esbjerg Byråd har godkendt en helhedsplan for tredje etape af den omfattende udvikling af bydelen Det Internationale Kvarter i den østlige del af Esbjerg.
Det betyder, at der snart er 90 ungdomsboliger og en ny sø på vej i området.
Det er Esbjerg Kommune og Boligforeningen Ungdomsbo, der står i spidsen for byudviklingsprojektet sammen med Realdania, som strækker sig fra 2021 - 2030.
Tegnestuden BOGL blev efter et udbud valgt som rådgiver på projektet.
Stengårdsvej har gennem flere år haft status af ghettoområde og det er for at komme dette til livs, at Esbjerg Kommune har sat sig for at udvikle området.
Udviklingen af Det Internationale Kvarter, sker på baggrund af Stengårdsvejs status som omdannelsesområde, og et ønske om at skabe bedre forbindelser til Jerne, til resten af Esbjerg og langs Den Grønne Ring, samt skabe nye destinationer og støtte op om udviklingen af et positivt image.
Stengårdsvej er et alment boligområde beliggende i udkanten af det østlige Esbjerg. Området har ca. 1.700 beboere med blandede etniske baggrunde.
De 90 kommende ungdomsboliger i området bliver såkaldte mikroboliger.
Boligerne er primært målrettet yngre lejere på grund af placeringen tæt på flere uddannelsesinstututioner.
- Mikroboligerne bliver for os en nyskabelse, som afspejler tidsånden, hvor især yngre lejere efterspørger fleksible og bæredygtige boligtilbud. Med boligerne og udviklingen i området skabes der et spændende miljø centreret omkring fællesskaber, som mange vil finde attraktivt, siger Flemming Agerskov Christensen, direktør for Ungdomsbo.
(Kilder: Christoffer Bagge og Esbjerg Kommune)
Etape 3: Det Internationale Kvarter omfatter:
- Etablering af en sø. Søen vil kunne tiltrække besøgende og fremme biodiversitet. Ideen er, at udvikle et område af søen til vandleg, og ved store regnskyl kan søen fungere som regnvandsbassin, der holder på vandet og mindsker risikoen for oversvømmelser.
- En ny kvartersplads der skal fungere som et rekreativt og samlende punkt med fokus på kvarterets madkultur.
- 90 nye mikroboliger, der kommer til at afspejle tidsånden, hvor yngre lejere får fleksible og bæredygtige boliger, og som derudover også har fokus på fællesskaber.
90 nye mikroboliger med fælles gårdmiljøer
Som projektet er planlagt opfører vi 1 og 2 rums boliger på mellem 30-40 kvm (inkl. fællesarealer)
Boligerne bliver fleksible og inddelt i 3 overordnede dele bestående af ophold, praktiske funktioner og soveafsnit med kort afstand til fælleskabet, samtidig med at der også skal være plads til at man skal kunne trække sig tilbage og være sig selv.
Målet med byggeriet er et smukt, robust byggeri med drift- og energivenlige løsninger, der både indeholder kvalitet og bæredygtige, gennemtænkte og holdbare løsninger.
Visualisering af fælles gårdmiljø
90 mikroboliger: Eksempel på en 1 rums bolig på 35 kvm
Mikroboligerne afspejler tidsånden, hvor især unge ønsker fleksible og bæredygtige boliger. Området vil skabe et spændende miljø med fokus på fællesskaber, som mange vil finde attraktivt., Direktør